Et tilbud til elever med udfordringer - eksempelvis:
- Nedsat selvværd
- Relationer
- Sorg
- Kropslig uro
- Angst
- Udfordringer i hjemmet
Pædagogisk Sandplay er en måde at bearbejde svære ting på - enten på det bevidste eller ubevidste plan.
Her får barnet mulighed for at være i sin udfordrede situation og få det bedre, få læsset af og være sammen med en lyttende voksen, der kan rumme barnets udfordring.
Pædagogisk Sandplay foregår i skolens Sandplay-lokale, hvor man sidder uforstyrret.
Igennem samtalerne arbejdes der med en eller flere forskellige elementer såsom sand og figurer/symboler, tegning eller historiefortælling.
Når et barn henvises til Sandplay-forløb, er det altid ifølge aftale med forældrene og klasselæreren. Forældrene vil altid kunne se i klasseloggen på Forældreintra, hvornår barnet har været i Pædagogisk Sandplay.